CLAUS SCHAEFFER

Efter 30 år med naturfoto af landskaber, fugle, - ja alt hvad der rører sig på jord, på vand og i luften, så er det ikke mindst fugle, der såvel i det indre, som på det ydre øje er fyldt med oplevelser, fra derude hvor himmel, jord, krop og sjæl gåe i et.

Egentlig har jeg lyst til at skære alle de fuglearter jeg har fotograferet i træ, men det er de arter der er mest egnet i form og farve, som er valgt til træskærearbejdet.

Fuglene er indlagt i strandingstræ, der er patineret af vind, hav og naturlig sandslibning. Selve fuglene er skåret i dansk vokset ahorn.

Træt af teknik og maskiner har jeg valgt kun at bruge det mest enkle håndværktøj, hjemmelavede knive, hånddekupørsav, træraspe, træfile og sandpapir, bemalet med akrylmaling og afsluttet med fernisering.